Forside » Artikler

Bevidsthedens opbygning

Under hypnose eller selvhypnose, så påvirkes og arbejdes der med bevidstheden. For at forstå lidt om, hvor i bevidstheden hypnose opererer, så bruges en arbejdsmodel, som er simpel i opbygning. Fundamentalt er delene dog meget forskellige i deres funktioner og alt andet end enkle.

Opdelingen

Bevidstheden opdeles i det bevidste (BS) og det ubevidste (UB). Egentlig kan sindet jo ikke skilles ad. Men for overskuelighedens skyld, kan en model fremme forståelsen og opfattelsen af det, vi kalder bevidstheden.

Toppen af isbjerget

Den bevidste del af bevidstheden er den berømte top af isbjerget.

Den bevidste del defineres som alt det der er i opmærksomheden lige nu. Det bevidste sind er det som fokuserer på det, vi synes, er vigtigt lige nu.

Se lyset…

Hvis du forestiller dig, at du befinder dig i et helt mørkt rum og lader lyset fra en lommelygte vandre rundt i rummet, så vil du kunne se enkelte dele af rummet, mens andre dele vil henlægge i mørke. Det vil stadig være der, men du vil ikke have din opmærksom på det.

Alt det andet

Den ubevidste del defineres som alt andet, som ikke er bevidst lige nu.

Det betyder, at noget nogen gange er ubevidst og nogen gange bevidst. Du mærker måske ikke stolen under dig, men bliver du bedt om at mærke efter, så kan du mærke den. Dit telefonnummer er også et godt eksempel på noget som ligger ubevidst, men som nemt kan gøres bevidst. Så det vil hele tiden være forskellige ting, som er bevidste, mens for nogle ubevidste områder vil de aldrig blive bevidste f.eks. det at vores knogler vokser sammen efter et brud eller vores tarmfunktion.

Styrker og forskelle

Funktionerne af de 2 dele af sindet er meget forskellige, men vigtige hver især og selvfølgelig uundværlige. Hver især har de sine styrker og går vi lidt mere i dybden ses de grundlæggende forskelle måske endnu tydeligere.

Det bevidste sind

Det bevidste sinds funktioner er tanken, logikken og det analyserende sind og det bevidste sind prøver at forstå og spørger ”hvorfor”. Desuden er det opmærksom på nuet.

Det kan håndtere 7+-2 ting ad gangen/enheder (5-9). F.eks. så kan vi huske telefonnumre med 6 til 8 cifre som enkelt tal, men går vi over i længere talrækker, så huskes de som flercifrede tal og på den måde kan talmængden øges, mens hjernen stadig ”kun” håndterer den mængde den kan rumme.

Det bevidste sind er sekventielt og linært. Det betyder, at ting sker i rækkefølge og at den del opfatter verden udfra årsag virkning effekt. Altså at der er en lige linie fra en årsag til en effekt – b sker fordi a satte det i gang. Det går i detaljer og har et begrænset fokus.

Det bevidste sind er vågent og styrer de vilkårlige – altså de bevidst styrede – bevægelser.

Det bevidste sind sætter mål og betænker sig mens det ubevidste sind udfører målet og reagerer automatisk.

Det bevidste sind er verbalt og er opmærksom på informationer.

Indlæringen foregår ved at det bevidste sind lærer gennem erkendelse – kognitiv indlæring.

Det ubevidste sind

Det ubeviste sinds funktioner er det intuitivte, det følende, det kender løsningen og ved ”hvorfor”.

Det rummer de automatiske kropsfunktioner. Derudover rummer det alle erindringer både de huskede og glemte, alle sansninger, alt hvad vi nogensinde har oplevet, smagt, følt, hørt, lugtet osv. Det rummer personlighedstrukturen, mønstre, vaner, overbevisninger osv.

I modsætning til det bevidste sind, som har en ret lille kapacitet i forhold til at kunne rumme og håndtere informationer, så har det ubevidste evne til at modtage og bearbejde et sted mellem 2 – 10 millioner infornmationsenheder pr. sekund. Det er enorme mængder information, hvoraf det meste aldrig bliver bevidst. Det meste filteres fra.

Det ubevidste sind er simultant og systemisk. Det betyder, at mange ting sker samtidigt og at alting påvirker hinanden. Det oplever i helheder og symboler og det har et ubegrænset og udvidende fokus.

Det ubevidste sind er drømmende, sovende og styrer de uvilkårlige bevægelser såsom tics f.eks og det er nonverbalt og kommunikerer via følelser og symboler.

Det ubevidste sind lærer gennem erfaringen – empirisk indlæring.

Foruden alt det, så opfatter det ubevidste verden personligt og bogstaveligt. Det betyder, at får det at vide, at det taber sig, hvad tror det så?! Slanker det sig i vægt eller taber det noget vigtigt af sig. Hvad sker der i øvrigt, når du taber noget? Så leder du efter det, for at finde det igen.

Alt for dig

Det ubevidste vil gøre alt for at passe på dig, også selvom det på længere sigt er uhensigtsmæssigt. Så selvom vi ryger, spiser forkert eller hvad det måtte være, så vil det ubevidste fortsætte med det, så længe det giver noget, som er vigtigt for os. Det kunne være accept eller tryghed.

Hinandens modsætning

Det bevidste og det ubevidste sind er hinandens modsætning og sammen skaber de en helhed, som siderne på en mønt, der giver os mulighed for at opleve verden på mange forskellige måder. Det giver os muligheden for at være bevidste om verden omkring os, mens det ubevidste sind tager sig af den indre verden. Så den ene del er udadvendt og bevidst, mens den anden del er indadvendt og ubevidst.

Skibet er ladet med…

Forestil dig en kaptajn, hans skib og besætningen. Kaptajnen er det bevidste sind, skibet er kroppen og besætningen er det ubevidste sind. Kaptajnen er den, som tager beslutningerne, bestemmer hvor skibet skal hen osv. Men besætningen er den, som udfører handlingerne for at bevæge båden derhen, hvor kaptajnen ønsker den. Hvis kaptajnen dog gør noget, som er til fare for båden og/eller besætningen, så vil der opstå mytteri og besætningen tager over. Derfor er kommunikationen mellem kaptajnen og besætningen uhyre vigtig for at komme sikkert i havn til den havn, som i starten sejlede ud efter.

Vend indad

For at få den ubevidste del i tale og kommunikere med den for evt. at ændre nogle mønstre i os selv, må vi vende opmærksomheden indad i os selv.
Hvis vi til daglig bruger den bevidste del meget, kan det kræve nogen tilvænning til det ubevidste sprog, som er mere flydende, symbolsk og nonverbalt.

Kan du begge sprog

Det er en stor fordel at lære sin bevidstheds to sprog, da de hver især har styrker som vi bruger dagligt. Skal man være kreativ, er det en idé at få fat i den ubevidste del, da kreativiteten ligger her. Og for at gøre det, vendes opmærksomheden indad og derfor får mange deres gode idéer i pauser, når de laver noget helt andet, når de sover, dagdrømmer osv.

Hvil dig til svarene

Det er årsagen til, at pauser, hvil og at lave noget helt andet, er så vigtige for os. Vi lader vores ubevidste arbejde i fred og ro. Dermed får det mulighed for at give os svarene og idéerne lettere og mere ubesværet. Og som med alt andet, så kan det læres og for hver gang, bliver du bedre og bedre til at kontakte dit eget indre kildevæld af indsigt, forståelse og idérigdom.

Kontakt

Du kan altid kontakte mig her:

Master Hypnoterapeut Afspændingspædagog, dap

Ann Ulvenberg

Lundegårdsvej 1
4720 Præstø

Telefon: 60655040