Forside » Artikler

Hypnose er virkelig

Hypnose undersøges af naturvidenskaben

Den neurovidenskabelige forskning undersøger hypnose og David Spiegel psykiater ved Stanford Universitet mener: ”Det er godt for hypnose og det er godt for neurovidenskaben.”

I 2000 udførte Spiegel eksperimenter med det, han oplever som et fascinerende fænomen. Disse eksperimenter viste nogle af de effekter, hypnose har på hjernen via opfattelse og sensoriske forsøg.

Han viste testpersonerne billeder i farver og gråtoner. Nogle af testpersonerne var hypnotiserede, andre var ikke. Når de hypnotiserede testpersoner fik fortalt, at de ville se billeder i farver, blev områder som er involveret i hjernens visuelle behandling af farve aktiveret og det var selvom personerne faktisk blev vist billeder i gråtoner. Det modsatte gjorde sig også gældende sådan, at når de hypnotiserede testpersoner fik fortalt, at de ville se billeder i grålige toner, så blev områderne i hjernen, der behandler farve reduceret og det igen uanset hvilket billedet de faktisk fik vist.

Hvad er hypnose?

Definitionen på hypnose kan og bliver diskuteret. Men enigheden er dog, at hypnose involverer intens koncentration, forøget afslapning og øget suggestibilitet. De hypnotiske suggestioner har også vist sig at udløse forandringer i hjernens smertebehandlingscentre.

Forskere har længe vidst, at hypnose kan karakteriseres som en ekstremt indsværet fokusering af opmærksomheden. Under hynose ændres aktiveringsmønstre i de områder af hjernen som involverer opmærksomhed, fejlfinding og konfliktløsning. Dette foregår i hjernens præfrontale cortex og involverer hjernens styrende funktioner som: integration af arbejdet fra andre hjernestrukturer, afgørende beslutningstagen og regulering af opmærksomhed.

Smerteforskningen i hypnose

Forsøg har været udført ved hypnose af personer inden smertefulde procedurer og der viser det sig, at de områder i hjernen, som behandler smerte, bliver mindre aktive. ”Når de bruger hypnose til at ændre opfattelse, ændres den subjektive oplevelse i målelige ændringer i præcis de områder af hjernen, der behandler smerte. Når mennesker siger, de føler mindre smerte, så føler de virkelig mindre smerte” siger Spiegel og han fortsætter: ”Det leverer objektive beviser på, at hypnose er virkelig.”

Et andet forsøg omkring smerte blev i 2004 udført af psykolog David Oakly, PhD. fra University College London. Her blev hypnotiserede forsøgspersoner fortalt, at de kunne mærke varmerelateret smerte. De fandt, at de samme smertebehandlende områder i hjernen blev aktiveret, som hos dem som virkelig rørte ved en 120 graders varm metalgenstand. Hos den gruppe mennesker, som kun skulle forestille sig det uden at være hypnotiseret, var der ikke den samme hjerneaktivitet.

Forskningen og hypnose

En anden forsker Michael Nash fra University of Texas fortæller, at hypnose forskning kan bruges på to grundlæggende måder i afbildningen af neurovidenskaben og den ene er ved at bruge videnskaben til at forstå hypnose og den anden er ved at bruge hypnose til at skabe eksperimenter, som kan studeres af neurovidenskaben. Han mener desuden hypnose forskningen kan være et muligt værktøj til forskningen af kognitiv udvikling idet børn er nemmere at hypnotisere end voksne. Desuden vil denne type forskning kunne levere information omkring opmærksomheds strukturerne i hjernen.

Amir Raz, PhD., psykolog og hypnose forsker ved Columbia Universitet: ”Det er en spændende tid for os. Neuroafbildningens teknologi giver os mulighed for virkelig at se, hvad der foregår i hjernen under hypnose” og fortsætter: ”Når du først ser mennesker som udgiver hypnose studier i gode og velanskrevne tidsskrifter, vil det udløse en helt bølge af interesse.”

Al den forskning indikerer med al tydelighed hypnosens virkning og dens potentiale fremover, så vi forstår dens mekanik og kan gå bag al den mystik, som hypnosen tidligere har været omgivet af.

Annleah Ulvenberg ©2007

Kontakt

Du kan altid kontakte mig her:

Master Hypnoterapeut Afspændingspædagog, dap

Ann Ulvenberg

Lundegårdsvej 1
4720 Præstø

Telefon: 60655040