Hypnose terapi
Hypnose er en almindelig tilstand
Hypnose Terapi benytter sig af en naturlig bevidsthedstilstand til at skabe forandringer. Denne tilstand går vi ind og ud af mange gange i løbet af en dag. Tilstanden kaldes trance. Trance opleves på vej ind og ud af søvnen, når vi falder i staver eller dagdrømmer, når vi er opslugt af en god bog eller film osv.
Hypnose og terapi
I hypnose terapi benytter man sig af denne tilstand, som kan beskrives som at have fokuseret opmærksomhed på et snævert område. I denne tilstand er man åben for nye løsninger og forslag, derfor kan man lave helt utrolige forandringer. Oplevelsen af denne tilstand beskrives ofte som ikke at være i sin krop, at miste fornemmelsen af tid og at være dybt afslappet. Forklaringen på, at denne tilstand er så velegnet til forandringer skyldes, at vi i vores dagsbevidste tilværelse har en kritisk sans, som i dagligdagen er yderst vigtig og brugbar. I trance er denne kritiske sans mere eller mindre fraværende og derfor kan vi acceptere andre løsninger og overbevisninger, som vores kritiske sans ellers ville afvise.
Al hypnose er selvhypnose
Dermed menes, at ingen kan hypnotiseres mod sin vilje. Man vælger selv at gå i trance ved at følge og acceptere de forslag terapeuten kommer med. Derfor er det altid klienten, der styrer processen, idet terapeuten er helt afhængig af klientens accept af forslagene.
Hypnose og teknikkerne
Hypnose terapi bruger trancen til terapeutiske formål og forandring. De metoder, som bruges undervejs i hypnose til forandringprocessen er NLP teknikker og/eller andre personligt udviklende teknikker.
En session foregår ved samtale om problemstillingen, hvad der skal foregå undervejs og hvordan det fremover skal være anderledes. Dernæst starter selve hypnosen og vi snakker undervejs og forandringerne sker ved hjælp af førnævnte metoder. Sessionen afsluttes med samtale af forløbet.
Læs mere om:
Læs de forskellige artikler om hypnose, afspænding og massage
Kontakt
Du kan altid kontakte mig her:
Master Hypnoterapeut Afspændingspædagog, dap
Ann Ulvenberg
Lundegårdsvej 1
4720 Præstø
Telefon: 60655040